Opskrift til 4-5 personer

Bagte kikærter og søde kartofler

  • 600 gr kogte kikærter
  • 600 gr søde kartofler
  • 1 spsk paprika
  • 1,5 spsk stødt spidskommen
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1,5 tsk salt
  • 3 spsk olie

Bland alle krydderierne og salt i en skål.

Rens de søde kartofler og skær enderne af, skær dem i tern og fordel dem på en bageplade med bagepapir og fordel 1 spsk olie på de søde kartofler.

Fordel også kikærterne på en bageplade med bagepapir for sig selv, og top dem med 2 spsk olie. Fordel halvdelen af krydderiblandingen på kikærterne og den anden halvdel på de søde kartofler.

Kom pladen med de søde kartofler i ovnen ved 200 grader i 15 min.

Efter de 15 min skues ovnen op til 240 grader, og kikærterne sættes også i ovnen og det hele steges videre i 15-20 min. Rør gerne lidt i kikærten en gang i mellem.

Buddhabowl

  • 2 dl rå quinoa
  • De bagte kikærter og søde kartofler
  • 0,5 spidskål
  • 1 rød peberfrugt (eller snackpeberfrugt)
  • 200 gr optøede edamame bønner
  • 2 modne avokadoer
  • Hummus (jeg brugte denne soltørret tomat hummus)
  • 3 forårsløg toppe
  • Sort sesam

Skyl quinoaen og kog den i en gryde med 4 dl vand og lidt salt i 10 minutter under låg, og lad den derefter trække i 10 minutter fortsat under låg.

Skår spidskål og peberfrugt i strimler. Fjern sten og skræl fra avokadoerne og skær dem i skiver. Skær forårsløgstoppene i helt tynde skiver.

Anret buddha bowlen med alle de forskellige ingredienser, og pynt med forårsløg og sort sesam.

Share

One Reply to “Buddha bowl med kikærter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 19 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.