Snurrer er i princippet bare det samme som kanelsnegle i en lidt anden facon. I steden for kanelremonce kan du også lave den med for eksempel kardemomme eller rabarber.

Kanelsnurrer

Opskrift til ca. 15 kanelsnurrer

Gærdej

  • 60 gr smør
  • 3 dl. Mælk
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 0,5 tsk salt 
  • 600 gr mel (+ lidt til udrulning)
  • 1 æg
  • 20 gr gær

Remonce

  • 150 gr blødt smør (stuetemperatur)
  • 150 gr brun farin
  • 1 stor spsk stødt kanel
  • 1 æg til pensling

Lun mælk og smør i en gryde eller mikrobølgeovn, det skal være lunkent, men må ikke være for varmt. Smulder gær i og rør rundt til det er opløst. Tilføj sukker, æg, kardemomme, mel og salt. Ælt dejen i omkring 5 minutter. Sæt dejen til at hæve i 45-60 min. 

Bland alle ingredienserne til remoncen.

Udrulning og snurrer:

Drys lidt mel på bordet og hæld den forhævede dej ud. Rul den relativt tyndt ud til en stor rektangel, brug lidt mel til at rulle den ud så den ikke hænger fast, men brug endelig ikke for meget. Smør remoncen ud på 2/3 af dejen, så 1/3 tættest på dig ikke har remonce på. Fold delen uden fyld ind over midten af dejen med fyld, og fold til sidste den anden halvdel med fyld ind over, så man har 3 lag dej med 2 lag remonce mellem. Rul evt. dejen lidt mere ud, skær dejen ud på langs i ca. 15 strimler. Tvist dejen ved at dreje hver af enderne i hver sin retning, snur den trissede dej rundt om fingrene og ind over sig selv, husk at folde enden ind under snurren så den ikke folder sig selv ud under bagningen.

Lad snurrene efterhæve et lunt sted i 1 time, til de har fået dobbelt størrelse. Slå ægget ud, pisk det sammen og pensel kanelsnurrene med æg, og bag dem ved 220 grader 12-15 minutter.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 19 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.
This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.
Error: No posts found.