Kardemommesnurrer

Opskrift til ca. 25 stk.

Dej:

  • 5 dl. Mælk
  • 1 æg
  • 50 gr gær
  • 1 tsk salt
  • 4 spsk sukker
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 1 kg mel
  • 150 gr blødt smør

Remonce

  • 250 gr blødt smør 
  • 250 gr brun farin
  • 15 gr kardemomme (helst hele kardemomme frø/kerner)

Honning Glace og pynt

  • 4 spsk honning
  • 4 spsk vand
  • 2 spsk Perlesukker
  • Lidt friskkværnet kardemomme

Lun mælken enten i en mikrobølgeovn eller i en gryde, den skal være lunken men ikke varm. Tilsæt sukker og smulder gæren i mælken og rør til det er opløst. Tilsæt også æg, salt og mel og ælt dejen i 2-3 minutter. Tilsæt den bløde smør lidt ad gangen mens der æltes. Mår alt smøren er tilsat æltes dejen i 10 minutter mere. Lad dejen stå et lunt sted og hæve en halv times tid.

Fjern skallerne fra kardemommekapslerne og knust frøene fint i f. eks. en morter. Bland det bløde smør med brun farin og kardemommen (gem evt. en smule til pynt). Rør til remoncen er ensartet.

Udrulning og snurrer:

Drys lidt mel på bordet og hæld den forhævede dej ud. Rul den relativt tyndt ud til en stor rektangel, brug lidt mel til at rulle den ud så den ikke hænger fast, men brug endelig ikke for meget. Smør remoncen ud på 2/3 af dejen, så 1/3 tættest på dig ikke har remonce på. Fold delen uden fyld ind over midten af dejen med fyld, og fold til sidste den anden halvdel med fyld ind over, så man har 3 lag dej med 2 lag remonce mellem. Rul evt. dejen lidt mere ud, skær dejen ud på langs i ca. 25 strimler. Tvist dejen ved at dreje hver af enderne i hver sin retning, snur den trissede dej rundt om fingrene og ind over sig selv, husk at folde enden ind under snurren så den ikke folder sig selv ud under bagningen.

Lad snurrene efterhæve et lunt sted i 1-2 timer, til de har fået dobbelt størrelse. Bag dem ved 225 grader 12-15 minutter. I mens blandes honning med kogende vand til honningen er helt opløst. Bland perlesukker med en smule knuste kardemommefrø. Når snurrene kommer ud fra ovnen pensles de med det samme med honningglacen, pynt derefter med kardemomme-perlesukkeren.

Snurrer kan fyldes med mange forskellige ting, hvis du har lyst til at prøve en anden udgave af snurre kan du prøve lidt mere sommerlige udgave med rabarber eller en julede udgave med krydderier.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 19 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.