Mit navn er Mia Emilie Persson, jeg er 18 år gammel og jeg går i 2. g på gymnasiet. Ud over at være gymnasieelev, bruger jeg en del tid i køkkenet på at lave mad og bage. Jeg elsker at være kreativ i et køkken og lave alt fra god hverdagsmad og hyggeligt bagværk til finere middage og nyfortolkede kager.

For mig kan god mad være mange forskellige ting og komme fra mange forskellige steder i verdenen. Når jeg rejser, elsker jeg at udforske andre kulturer, smage de lokale retter og blive inspireret til at genskabe eller nyfortolke maden hjemme i køkkenet. Jeg elsker mad fra rigtig mange steder i verden men særligt det asiatiske køkken holder jeg meget af.  

I 2019 var jeg deltager i Den Store Bagedyst, som rullede over skærmene efteråret. Det har været en virkelig fed oplevelse, og har bestemt vækket min lyst til at lave mere mad og kager i køkkenet, samt udvikle og dele mine opskrifter. 

Min interesse for madlavning og bagning, startede så småt da jeg var omkring 12 år gammel, hvor jeg begyndte at bage kage og lave simple retter. Siden da har interessen for at stå i et køkken udviklet sig en del og da jeg var 14 år gammel deltog jeg i Masterchef Junior. Jeg holder allermest af den kreative del, nemlig at finde på nye retter og udvikle opskrifter. Derudover kan jeg også rigtig godt lide at tage billeder, både af min mad og på rejser. 

Håber du har lyst til at læse med og måske lade dig inspirere. 

Share