Bygotto er jo egentlig bare en udgave af risotto lavet med perlebyg, her i en udgave med forskellige svampe. Når bygottoen er kølet af kan den formes til kugler, paneres og friteret. Her er den toppet med persillemayo.

Opskriften passer til ca- 3-4 portioner bygotto samt 15 bygottokugler. Man kan sagtens enten vælge at spise det hele som bygotto eller lave det hele til friterede bygottokugler.

Bygotto med svampe

  • 2 løg
  • 3 fed hvidlø
  • 300 gr perlebyg
  • 1 spsk smør 
  • 400 gr svampe
  • 100 gr kantareller
  • 0,75 l grøntsags fond
  • 0,5-1 tsk salt
  • 150 gr flødeost

Hak løg og hvidløg fint, steg løgene i smøren i en stor gryde. Tilsæt perlebyg, svampe og fond. Lad det simre ved svag varme i 45-60 minutter, husk at røre i den en gang i mellem. Tilsæt tilsidst flødeost og smag til med salt.

Bygottokugler

  • Halvdelen af bygottoen
  • 1 æg
  • 100 gr revet ost
  • 1-2 dl mel
  • 2-3 sammenpiskede æg
  • 2-3 dl raspk (gerne en blanding af normal rasp og panko rasp)
  • 1-2 l. neutral olie til fritering

Rør den afkølede bygotto sammen med æg og ost. Form den til små kugler, rul dem ført i melet, derefter det sammenpiskede æg og tilsidst raspen. Hvis kuglerne laves i god tid kan de opbevares på frys, og blot tages ud et par timer inden fritering. Friter kuglerne ved ca 160-170 grader varm olie i 5-6 min.

Persillemayo

  • 2 dl neutral olie
  • 1 bundt persille
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 lille tsk salt

Blend olie og persille til en grøn olie, det tager ca. 5 minutter ved høj hastighed. Sigt derefter olien. Blend eller pisk æggeblommer, salt og citronsaft godt sammen, tilsæt olien lidt af gangen mens der piskes eller blendes. smag den færdige mayo til med salt.

Pynt de friterede bygottokugler med lidt persillemayo og friske krydderurter.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg