Denne opskrift på mysliboller er nok en af mine yndlingsopskrifter på morgenbrød. Det er rigtig smart at kunne lave dejen om aftenen og så forme bollerne om morgenen, lad dem hæve lidt og så bage dem, så man kan få friskbagte boller om morgenen.
Mysliboller
Opskrift til 18 stk.
- 8 dl lunkent vand
- 20 gr gær
- 2 spsk honning
- 1 spsk salt
- 4 dl havregryn
- 1,5 dl rosiner
- 1,5 dl mandler, grofthakket
- 1 dl tørrede abrikoser, grofthalkket (eller andet tørret frugt)
- 1,5 dl hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 2 dl rugmel
- 8-9 dl hvedemel
- Græskarkerner til topping
Opløs gæren i vandet, tilsæt honning, salt, havregryn, rosiner, mandler, tørrede abrikoser, hørfrø, solsikkekerner og rugmel. Rør rundt og lad det trække i 5 minutters tid. Tilføj den sidste mel og rør dejen på røremaskine i 7-10 minutter, tilføj lidt mere mel hvis dejen er for klistret, dejen skal ikke være så tør at man kan ælte den med hænderne. Lad dejen hæve natten over ved køleskabstemperatur eller 1-2 timer ved sturetemperatur.
Form dejen til boller med 2 spiseskeer dyppet i vand, pynt bollerne med græskerner, lad dem efterhæve et lunt sted i 30-45. Bag müslibollerne i 8-12 minutter ved 250-275 grader, gerne på en bagesten.