Opskrift til 4 personer til et tyrkisk måltid bestående af oksekødskebab krydret med masser af krydderier, tyrkisk inspirret blandet salat og pilavi, som er bulgur med tomat.
Oksekebab
- 500 gr hakket oksekød
- 2 små eller 1 stort løg
- 3 fed hvidløg
- 2 æg
- 1 knsp kanel
- 1 knsp ingefær
- 1 knsp gurkemeje
- 1 knsp oregano
- 1 knsp stødt peber
- 1 knsp chiliflager
- 1 tsk koriander frø (hel)
- 1 tsk spidskommen (hel)
- 1 tsk paprika
- 1 tsk salt
- Træ spyd
Rist alle krydderierne og stød dem i en morter. Hak løg og hvidløg fint. Bland alle ingredienserne til farsen og lad den hvile i mindst 30 min. på køl, gerne op til 1 time eller 2. Læg træspydene i blød i koldt vand ca. en halv time inden de skal bruges. Form farsen på spydene og grill dem i ca. 2-3 minutter på hver side ved høj varme.
Pilavi
- 200 gr bulgur
- 1 løg
- 2 spsk olie
- 1 dåse tomatpure (140 gr)
- 5 dl boullion
Hak løget og steg det i olien i en gryde. Tilsæt tomatpureen og rist den af sammen med løget. Tilføj bulgur og boullion, lad den koge i ca. 25 minutter under låg. Smag til med salt, og tilføj evt. lidt ekstra vand hvis den bliver for “tør”.
Tyrkisk inspireret salat
- 1 granatæble
- 1 agurk
- 1 rød peber (eller snack peber)
- 2 store tomater
- 1 hjerte salat
- 1 lille håndfuld mynte og/eller persille
- 2 spsk oliven olie
- 1 spsk hvidvins eddike
Skær alle grøntsagerne i små tern, skær mynten i fine strimler og befri granatæblekerner fra granatæblet. Bland olievenolie og hvidsvinseddike sammen med resten af ingredienserne og top med mynte og persille.