Pebernødder
- 150 gr brun farin
- 1 æg
- 120 gr blødt smør
- 0,5 dl fløde
- 250 gr mel
- 2 tsk stødt kanel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk stødt kardemomme
- 0,5 tsk stødt hvid peber
- 0,5 tsk stødt ingefær
Bland alle de tørre ingredienser i en skål. I en anden skål piskes smør og brun farin sammen, æg tilsættes og derefter fløden. Når fløde og æg er rørt ud i smøren og den brune farin, tilsættes de tørre ingredienser og dejen røres sammen uden at blive æltet.
Læg dejen på køl i mindst et par timer eller natten over (alternativt kan den lægges i fryseren en halv times tid). Rul dejen ud i stænger og skær dem i små stykker, og tril de små dejstykker runde. Fordel pebernødderne på bageplader med bagepapir, bag dem i ovnen ved 200 grader i omkring 8-10 minutter. Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en kagedåse.