Kokosris med mango kan spises som en mættende dessert eller en sød morgenmad. Det er en lidt nemmere udgave af den thailandske dessert mango, sticky rice med kokossauce. Jeg har brugt jasminris i stedet for sticky rice, og blandet risene med kokos. Det giver selvfølgelig en helt anden konsistens og smag, men begge dele rigtig lækkert.
Kokosris med mango
Opskrift til 3-4 personer
- 200 gr jasminris
- 4 dl vand
- 0,5 tsk salt
- 2 dl kokosmælk
- 1 spsk honning
- 2 mangoer
- gule stegte mungbønner
- lidt mynte til pynt
Skyl risene, kog dem med 4 dl vand og salt i 12 min under låg, lad dem derefter trække 8 min, fortsat under låg. Tilsæt kokosmælk og honning vend det hele rundt, lad det trække ca. 5 min. mere. Server med fint skåret mango og evt. mungbønner og mynte.
2 Replies to “Kokosris med mango”