Vi var i sommer 8 hele dage (9 nætter) i Island. Her har jeg samlet en oversigt over hvilke steder vi besøgte, hvad vi oplevede og hvor vi spiste. Vi besøgte både Reykjavik, den syd-vestlige del af Island samt Vestmannaøerne, som ligger en kort sejltur fra den sydlige del af Island. Jeg har samlet mine anbefalinger til spisesteder i Reykjavik her.

Dag 1

Reykjavik

Vi ankom ved midnatstid og tog direkte til den lejlighed vi havde lejet i hovedstaden Reykjavik. Vi brugte de første 2-3 dage i byen, og jeg har samlet mine anbefalinger til spisester i Reykjavik her. Byen er ikke så stor og det er derfor ideelt at bo centralt, så man kan gå rundt til alt det man ønsker at se. Udover at gå rundt og opleve stemningen i byen besøgte vi også følgende seværdigheder.

Flyover Iceland

En form for 4D biograf, som bare var meget mere end det. Det var en utrolig god og virkelig imponerende oplevelse hvor man fik set rigtig meget af Islands natur. Det er også en rigtig god aktivitet på en regnvejrsdag. Det er helt klart et besøg værd hvis man er i Reykjavik.

Dag 2

Perlan, Ice Cave & Northern light

Perlan er et moderne museum om Islands natur. Udover mere de mere traditionelle fortællinger om Island og naturen på Island, er der også en indendørs isgrotte på under -10 grader og en biograf hvor man kan opleve nordlys. Det er en biografsal hvor hele loftet er en kuppelformet lærred. Det var rigtig interessant at se både “nordlys” og høre lidt om forklaringen og historien om det. Da vi rejste udenfor nordlyssæson, havde vi ikke mulighed for at se det i virkeligheden, var dette et udemærket alternativ til at “opleve nordlys”. Derudover er der også en restaurant, café, isbod og udsigtspunkt over Reykjavik på den øverste etage.

Vesturbaejarlaug – udendørs svømmehal

Reykjavik har en del udendørs “svømmehaller” som bliver flittigt brugt af de lokale. Vi besøgte om aftenen Vesturbaejarlaug svømmehal som ligger i centrum af Reykjavik. Det er ikke bare et svømmebassin, der er også en del forskellige varme og kolde bade samt et dampbad.

Dag 3

Den Blå Lagune

Nok den mest kendte turistattraktion på Island, den naturligt blå og dejlig varme lagune. Vi var bekymrede for om det var var en “tursistfælde” med alt for mange mennesker. Vi synes faktisk at det var rigtig godt oplevelse og der var dejlig meget plads og ikke for mange mennesker (da vi var der). Det er mere ligesom et lækker moderne spa og ikke en oplevlese af at besøge natrulige, uberørte kilder. Der var mulighed for at få forskellige ansigtsmasker og drikkevarer nede i selve lagunen. Dette var inkluderet i den billet vi havde købt, men det kan variere.

Dag 4

Når man rejser i Island, er det er god idé at have vejret i mente når man planlægger. Man skal helst ikke have alt for mange planer som ikke kan ændres. Det oplevede vi var nødvendigt da vi faktisk skulle have været ude og snorkle på dag 4. Da det blæste for meget blev alle ture aflyst og vi fik i stedet rykket det til dagen efter. Vi var kørt ud til stedet, Silfra, og fik først da at vide at alt var aflyst. Derfor er det godt at have en plan b, eller hurtigt kunne finde på en. I stedet tog vi rundt og så nogle seværdigheder i det område.

Haukadalur – gejser

Vi tog ud for at se en gejser i Haukadalur. Vi var nok ikke forberedt på at der var så mange andre mennesker, som der var, men stadig rigtig fedt at se og klart et besøg værd. Der var både den store gejser som er den på billederne, og så var der også mindre huller med kogende vand.

Gullfoss

Det kæmpe store vand, som også ligger ret tæt på Haukadalur.

Tomatplantage – Friðheimar

Efter vi havde set både gejser og vandfald tog vi hen for at spise frokost på tomatfarmen Friðheimar, som vi havde hørt meget godt om. Det var et rigtig fint sted med en meget interessant historie om at udnytte varmen fra de mange naturlige kilder. Man går ind i det dejlig varme, store vækst hus, hvor der både blev dyrket tomater og var en restaurant. Vi endte med at spise en portion af deres tomatsuppe som de er meget kendt for, fra deres bar, i stedet for ved et bord i selve restauranten. Der var fuldt booket, og vi skulle vente en lille time hvis vi ville have bord. Så hvis du vil have bord, så book i forvejen!

Vi endte med at være godt tilfredse med den lidt lettere frokost vi fik i form at deres rigtig gode tomatsuppe og en tomatcheesecake til dessert, serveret ved nogle små borde i deres bar. De havde alverdens forskellige ting med deres egne tomater, som fx tomatøl og tomatcocktails.

Kerid krater

Et vulkankrater med en sø i midten, men kan gå en tur rundt både oppe på toppen og nede i krateret. Her var meget færre mennesker end de andre steder vi havde været i løbet af dagen, man skulle dog også betale entré, i modsætning til de andre steder.

Hytte på landet

Efter en lang dag med en del udendørs naturseværdighedder (i blæsevejr) kørte vi mod vores hytte (Anna’s house). Den lå ude på landet omkring 20 minutters kørsel fra Selfoss, hvor vi endte med at handle ind til både aftensmad og morgenmad da der ikke var andet i nærheden. Det var en utrolig hyggelig sommerhusagtig hytte, omringet af marker og islandske heste. Vi besluttede at forlænge den ene planlagte nat til to nætter.

Det eneste ting, er at man lige skal huske at det kun er nogenlunde mørkt et par timer om natten, på den tid af året vi var der (Juli). Billedet af gardinerne er taget om natten, så man kan godt fornemme at der var relativt lyst, på trods at gardiner.

Dag 5

Snorkeltur i Silfra

Vores snorkeltur i Silfra skulle vi egentlig have været på dagen før, men pga. for meget blæsevejr blev den rykket en dag. Snorkelturen foregik mellem de to kontinentalplader, man kunne i det meget klare vand med 100 meter sigtbarhed, se hvordan der var en revne hvor den nordamerikanske plade og Euroasiske plade bevæger sig langsomt fra hindanden. Nogle steder var stenene længere fra hindanden og andre steder kunne man have en hånd ved hver plade.

Vandet er gletsjervand og er 2 grader varmt året rundt, vi havde derfor en tørdragt på var at kunne holde varmen, hvilket man fint gjorde, med skiundertøj og to par uldsokker under. Så dette er meget godt at have med hvis man vil ud og snorkle. Det var en helt anderledes oplevelse at snorkle her sammenlignet med alle andre steder i verden jeg har snorklet. På trods af der ingen dyreliv var, var der utroligt flot i der meget klare vand. Derudover kan vandet også drikkes, og det er rigtig lækker iskoldt gletsjer vand, så hvis man fik vand i snorklen kunne man bare tømme den ved at drikke vandet.

Vi havde faktisk først tænk at vi ville have dykket her, men fandt ud af at det også kræver et tørdragt-certifikat hvilket vi ikke har. Men med en sigtbarhed på 100 meter kunne man også se alt fra snorkelturen. Vi var med firmaet Troll expedition, og havde en rigtig god tur, så det kan helt klart anbefales.

Þingvellir National Park

Efter vores snorkeltur, tog vi ud for at se sporene fra kontinentalpladerne over vand, så få minutters kørsel og i samme nationalpark, så vi et vandfald og gik en tur mellem klipperne.

Hot water river – Reykjadalur

Vi spiste frokost i byen Hveragerði, som ligger ret tæt på Reykjadalur. Når man kører rundt på island og ser diverse “naturseværdighedder” kan det godt betale sig lige at undersøge hvor der er en lille by eller restaurant, eller selv have mad med, da der godt kan være ret langt mellem spisesteder helt ude på landet.

Vi tog vandreruten i Reykjadalur som var en rigtig flot vandretur i bjergene på omkring 4-5 km hver vej. Ruten fører hen til en flod med varmt vand hvor man kan bade. Vandet har en dejlig varme badetemperatur, som er perfekt til en dejlig lang og afslappende badetur. Den øverste del af floden er MEGET varm men bliver blandet med vand fra et koldere vandløb og bliver efter det en god, men stadig varm temperatur.

Vi vidste faktisk ikke at der var en vandretur hen til floden, vi havde bare taget vores badetøj med. Vi gik og gik, uden helt at være klar over at det var en vandretur om små 5 kilometer. På trods af at vi ikke lige var forberedt på at skulle vandre var det en virkelig en flot vandretur. Vi gik forbi huller i jorden med kogende vand og huller med boblende mudder, derudover så vi også får flere steder og så var der selvfølgelig også virkelig flot udsigt hele vejen.

Den lidt uforberedte vandretur betød også at vi gik med vores skiundertøj og uldsokker indenunder vores tøj, pga. vores snorkeltur tidligere på dagen. Vi gik tilbage ved 19 tiden, og endte først med at være tilbage i vores hytte ved 21 tiden efter en vandretur, indkøb til aftensmad og køretur.

Dag 6

Vestmannaeyjar øerne

Vi kørte om morgenen mod Landeyjahöfn hvor vi tog færgen fra til Vestmannaeyjar øerne. (Vær opmærksom på at man skal husker at bestille færgebilletter, vi var ude i lidt dårligt tid og langt de fleste afgange var fyldte.) Vi havde ikke planlagt hvad vi ville se på øen. Vi startede derfor med en lille kaffepause i solen ved den lokale bager, og fik overblik over hvad vi gerne ville opleve.

Vestmannaeyjar øerne er en lille øgruppe som ligger ud fra det sydlige Island. Øerne er kendt for deres utrolig flotte landskaber, de mange søpapegøjer og store vulkankrater. Hovedøen Heimaey hvor vi var er meget lille (lidt over 13 km²) og der tager ikke mange minutter at køre fra den ene ende til den anden. Det er virkelig en fin, lille ø som jeg virkelig kan anbefale at besøge hvis man er i Island.

Herjólfsdalur

Et par sammenhængende bjerge i den nord-vestlige del af øen. Vi vandrede op til toppen på det midterste bjerg. Det så umiddelbart ikke ud til at være særligt langt, men til gengæld utroligt stejlt, det er virkelig ikke for folk der er bange for højder. Når man når toppen er der en virkelig flot udsigt ud over hele øen og ud mod et på ande øer ude i havet på den anden side.

Stórhöfði – Søpapegøjer

Vi gik en tur på halvøen Stórhöfði, som ligger på den sydlige del af øen. Her er der masser at søpapegøjer, dog på lidt lang afstand.

Gott – Restaurant

Det er en meget lille ø og derfor også en lille by som ikke har så mange forskellige gode spisesteder at vælge mellem, derfor endte vi faktisk med både at spise frokost og aftensmad på denne resturanten Gott. Her har de har lidt for enhver smag, ikke det bedste sted sammenlignet med de steder vi spiste i Reykjavik, men nok et af de bedste steder på øen ud fra hvad jeg kunne se.

Eldheimar

Vi er ikke en familie med store interesse for museer, men dette museum om det store vulkan udbrud på øen i 1973 var faktisk rigtig fint og et besøg værd. Museet var lavet rundt om udgravningerne fra et hus som var blevet dækket af lava dengang.

Eldfell vulkanen

Efter vi havde besøgt museet, gik vi op på vulkanen Eldfell som var den der havde været i udbrud i 1973 og dækket resterne af det hus vi lige havde set. Det var både en kort, stejl vej op og en længere vej. På toppen kunne man se ned i krateret og en rigtig flot udsigt udover øen.

Overnatning i lille hytte på Westman øerne

Vi valgte at tage en overnatning ude på øen. Man kan sagtens tage der ud som en dagstur, men det passede også meget fint med en enkelt overnatning. Vi overnattede i denne utroligt lille, hyggelige hytte med flot udsigt.

Dag 7

Ridning

Jeg ville gerne prøve at ride på islandske heste på vores tur på Island. Jeg ridder ikke normalt og det er nok 10 år siden jeg sidst havde prøvet det. Vi havde set en del heste her på øen, og efter at have spurgt nogen blev vi sendt over til en gård som hed Lyngfell. Vi snakkede med en dame som bare spurgte hvornår vi havde lyst til at komme ud og ride. Det var altså ret ukompliceret, og vi havde ingen særlig booking hjemmefra eller noget. Det var altså heller ikke noget stort hold, det var bare min mor og jeg, og 3 “hjælpere” fra gården (ejerne og en hjælper).

Vi red 1 times tid og vi fik både reddet på en sort strand og op på toppen af et lille bjerg/bakke. Det var virkelig flot og en rigtig god tur og oplevelse.

Dyrholeay & frokost

Efter vores ridetur tog vi færgen tilbage og begyndte og køre i retningen af Skaftafell, på vejen stoppede vi og spiste frokost på en hyggelig restaurant ved navn Gamla fjosid langt ude på landet. Efter frokosten kørte vi videre og kørte op til udsigtspunkter Dyrholeay.

Vik + Black sand Beach

Vi lavede også et stop i byen Vik, hvor vi lige fik en kop kaffe og gik en tur på den sorte strand i byen.

Skaftafell og overnatning

Vi kørte det sidste stykke til vores hotel i Skaftafell. Vi havde inden da handlet lidt aftensmad og snacks ind i Vik, da der fra vores hotel i Skaftafell var 60 km til nærmeste supermarked og muligvis ikke rigtig nogle restauranter i nærheden. Det var altså et hotel langt, langt ude på landet med får lige uden for vinduet. Vi havde valgt hotellet da det lå tæt på den gletsjer vi skulle tidlig op for at gå på næste dag.

Dag 8

Glacier hike

Vi startede med at få udleveret en del forskelligt styr. Vi fik hjelm, sele, crampons, isøkse og lejede yderligere vandrestøvler, da vi kun selv havde lave vandresko, hvilket ikke duede til de crampons vi skulle have på støvlerne. Vi kørte ud til Islands største gletsjer som vi skulle gå på. Vi havde en rigtig fin guidet tur, hvor vi også fik fortalt en masse interessante ting undervejs.

Vi havde booket en 3 timers glacier Hike gennem samme firma som vi snorklede med, nemlig Troll expedition.

Svartifoss Waterfall + Hundafoss

Efter vores glacier hike gik vi en tur for at se Svartifoss Waterfall og Hundafoss, som lå ret tæt på gletsjeren. Efter vi havde set vandfaldene kørte vi til Reykjavik for at spise aftensmad, og derefter til et hotel nær lufthavnen for at overnatte inden vi skulle flyve hjem tidligt næste morgen.

Share

7 Replies to “Guide til Island”

  1. Hej Mia. Det ser virkelig smukt ud! Tak for god beskrivelse. 🙂
    Har du nogle tips til overnatning? Det ser ud som om, at det er ret dyrt at bo i Reykjavik.

    1. Selv tak skal du have Har faktisk ikke rigtig nogle gode tips til det, da jeg heller ikke selv vil anbefale der hvor vi boede i Reykjavik, desværre:(

  2. Hej Mia. Hvilket rejsebureau brugte I. Sejlede eller fløj I?
    Var alle overnatningerne booket hjemmefra? Planlagde I turen rundt på øen selv? eller var det en booket tur fra rejse bureauet?
    Mvh. Tank

    1. Vi rejste ikke med rejsebureau, vi planlagde det hele selv. Vi fløj til island, stort set det hele var booket hjemmefra og vi kørte selv rundt på øen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg