Opskrift til 6 personer

Ølbraiserede svinekæber

  • 4 løg
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk smør
  • 5 fed hvidløg
  • 0,5 knold selleri
  • 2 rødbeder
  • 5 bl salvie
  • 3 kviste timian 
  • 1-2 tsk salt
  • 0,75 l. mørk øl
  • 12 svinekæber

Fjern senerne fra svinekæberne og brun dem i olien på en pande eller gryde, når de er brunede tages de af panden/gryden. Hak løg og hvidløg, og steg det et par minutter i smøren. Rens selleri og rødbeder og skær dem i tern. Kom nu alle ingredienserne i en gryde og lad det simre under låg i ca. 1,5 time. Tjek om svinekæberne er møre og smag til med salt.

Let syltede rødbeder

  • 2 store rødbeder
  • 1 dl eddike
  • 0,5 dl sukker
  • 1 tsk salt

Skræl rødbederne og lav spiraler af dem med en spiralizer. Giv eddike, sukker og salt et opkog, hæld det over rødbede spiralerne, lad det trække mindst 1 time og vend det rundt en gang i mellem.

Karameliserede rødbedekugler

  • 3 store rødbede
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk honning
  • 2 kviste timian
  • Salt

Lav kugler med et parisiennejern. Steg dem med smør, honning og timian ved svag varme i 10 min. Krydder med salt

Rødbedechips

  • 2 små rødbeder
  • ca 1 l. Olie til fritering

Skræl rødbederne og skær dem i meget tynde skiver på et mandolinjern. Fritér dem lidt af gangen i ca. 170 grader varm olie, til de er sprøde, lad dem dryppe af.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 18 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.