En fyldig og mættende salat som denne er super god som madpakke. Man kan lave en større portion, så man har frokost forberedt til flere dage. Hvis man tager den med ‘to go’ eller på madpakke, kan man enten hælde dressingen over hjemmefra, eller have den med ved siden af i en lille bøtte.

Fyldig salat med kikærter og tahindressing

Opskrift til 4 portioner

  • 6 dl kogte kikærter (eller ca. 2 dåser)
  • 1 bundt persille
  • 1-2 fed hvidløg (fint revet)
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 kg rødbeder
  • Salt (evt. krydderier eller krydderurter til rødbederne)
  • 4 gulerødder
  • Frisk spinat
  • Evt. sesam til topping

Tahindressing

  • 4 spsk tahin
  • 2 tsk citron eller limesaft
  • 1/2-1 dl vand
  • Salt
  • 1/2 tsk honning
  • 1 fed hvidløg (fint revet)

Skyl eller skræl rødbederne og skær dem i mindre tern, vend dem i olie og krydderier og bag den i ovnen på ved 200 grader i 30-40 min.

Hak persillen fint og bland den med hvidløg, kikærter og salt.

Bland alle ingredienserne til dressingen og smag til med salt og juster konsistensen med vand.

Skær gulerødderne i tynde skiver og riv spinatbladenede i mindre stykker.

Share

One Reply to “Salat med kikærter og tahindressing”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg