Confiteret and er en super god opskrift til især julemåneden, man kan lave en stor portion så har man altid til en hurtig aftensmad. Man kan selvfølgelig servere dem klassisk til julebordet med kogte kartofler og brun sauce, men hvis man er lidt træt af den meget tunge og fede mad, er det rigtig lækkert servert ovenpå stegt kål, som jo også passer til årstiden omkring jul.

Confiteret andelår

Opskrift til 12 stk.

  • 3 spsk peberkorn
  • 2 håndfulde timiankviste
  • 5 store blade salvie
  • 3 stilke rosmarin
  • 10 fed hvidløg
  • 3 spsk sukker
  • 3 spsk salt
  • 12 andelår (eller andebryst)
  • 2 l. andefedt (alternativt kan noget af det skiftes ud med andet olie/fedt)

Dag 1: Rens krydderurter meget grundigt, fjern stilkene og hak dem groft. fjern skallen fra hvidløgene, Knus peberkornene og kom alle krydderurterne, hvidløg samt salt og sukker i en blender og blend til det hele er forholdsvis fint. Man han også morte eller knuse det hele i steden for at bruge en blender. Fordel krydderblandingen på alle lårene og kom dem på køl natten over.

Dag 2: Smelt andefedtet i en stor gryde og kom alle lårene derned, man kan evt. tørre lidt af kryddersaltet af hvis de ikke skal blive alt for krydrede. Lad dem simre ved svag varme i 3-4 timer. fedtet skal være varmt dog uden at koge, 70-80 grader. Man kan også gøre det i ovnen. Når lårene er helt møre, tages de op af fedt og kommes i en ren beholder, fedtet sigtes og kommes ovenpå så det dækker lårene. Hvis de er helt dækket af fedt kan de holde sig meget lang tid.

Servering: Det antal lår man skal bruges tages op af fedtet og steges i det fedt som hænger ved lårene. Steg dem ved middel varme til de er sprøde på alle sider. Man kan også stege dem i ovnen ved 225 i ca. 15 min.

Stegt kål

til 2 personer

  • 1/2 spidskål
  • 250 gr grønkål (jeg brugte rød grønkål)
  • 2 rødlåg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk andefedt eller olivenolie
  • 1 tsk salt

Hak hvidløg fint. Skær rødløgene i både og spidskål i tynde skiver. Grønkålen skæres i mindre stykker. Steg først løg og hvidløg i fedtet, efter et par minutter tilføjes kålen sammen med saltet. Lad det hele stege ved mellemhøj varme i 3-5 min. eller til kålen falder sammen og bliver mere mør. Server med et confiteret andelår per person.

 

 

Share

One Reply to “Confiteret andelår med stegt kål”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg