
Fastelavnsboller med æble og nødder
Dej
- 50 gr smør
- 3 dl lunkent vand
- 60 gr sukker
- 25 gr gær
- 0,5 tsk kardemomme
- 1 lille tsk salt
- 600-650 gr mel
- 1 æg
Fyld
- 50 gr hasselnødder
- 50 gr mandler
- 50 gr valnødder
- 20 gr sesam
- 50 gr smør
- 50 gr honning
- 1 tsk kanel
- 0,5 tsk kardemomme
- 2 æbler
Smelt smøren, og bland det med vandet, gæren og sukkeren, rør til gæren er opløst. Tilsæt salt, mel, kardemomme og æg, ælt dejen godt sammen, til den har en tilpas blød konsistens, den skal være relativt klistret, dog stadig så den er til at forme og ælte.
Lad dejen hæve ca. 30 min. Inden den formes.
Hak nødderne groft. Smelt smør og honning i mikrobølgeovnen eller i en gryde og bland det sammen med nødder, sesam, kanel og kardemomme. Skær æblerne i små stykker. Form dejen til små boller. I midten af hver dejklump trykkes en smule æbler ned, så dejen “flader” ud og det bliver plads til nødderne. Pisk æggeblomme og mælk sammen til at pensel bollerne. Fordel nøddeblandingen i midten af bollerne, ovenpå æblestykkerne. Lad den efterhæve i ca. 1 times tid, et lunt sted. Eller til de er hævet til omkring dobbelt størrelse. Bag bollerne ved 210 grader i 12 min.
Glasur
- 120 gr flormelis
- 3 spsk kakao
- 2-3 spsk vand
Rør alle ingredienserne sammen, hvis glasuren er lidt for tyk kan man tilsætte lidt tre vand. Når bollerne er kølet af kan de pyntes med glasuren.







