
Man kan vel godt sige at dennne tærte er græsk inspirreret. Her hjemme blev filodejstærte, til brunch og morgenmad indført efter en ferie i Grækenland, hvor vi ofte fik filodejstærter af forskellige slags til morgenmad. Denne tærte med æg, spinat og bacon passer super godt til et brunchbord, eller bare som morgenmad.
Tærten kan også sagtens gøre det ud for en god aftensmad evt. serveret med en lille salat ved siden af, eller kold dagen efter til frokost.
Hvis man ikke har så meget lyst til bacon, kan man skrifte til ud med ost, det kan være alt fra feta, ricotta til parmasan, eller hvad man nu synes passer godt til æg og spinat.
Filodejstærte med spinat
Opskrift til 1 stor tærte
- 1 rulle filodej (ca. 5 plader)
- 1 spsk olie til smørring
- 8 æg + 1 æg til pensling
- 1 tsk salt
- 300 gr bacon i tern
- 500 gr optøet helbladet spinat (frisk kan også bruges)
Steg baconen til det er godt stegt og sigt fedtet fra. Pisk æg sammen med salt, tilsæt vandet fra den optøede spinat samt den stegte bacon.
Pensel en springform eller tærteform med olie på siderne, læg et tilpasset stykke bagepapir i bunden i formen (brug en mindre form for at få en høj tærte eller en større form for en lavere tærte). Læg 2 plader i bunden af formen og op ad kanterne så de er dækkede, Fordel 1/3 af spinaten på dejen, hæld lidt af æggemassen over, læg nu endnu en plade filodej i tærten, og fordel fyldet på samme måde på de sidste to lag. Slut af med et lag filodej og fold nu kanterne ind, pensel toppen med sammenpisket æg.
Bag tærten ved 175 grader i 25-35 minutter afhængigt af hvor høj tærten er. Lad den køle lidt af inden der skæres ud og serveres.







