Vi var en forlænget weekend i Paris, hvor vi selvfølgelig fik masser af lækkert mad. Paris er fyldt med gode restauranter og spisesteder, der er alt fra klassiske, franske bistroer, moderne cafeer, lækre restauranter og gamle bagere. Her er nogle af de bedste steder vi spiste, på vores tur til Paris.

Udover de mange spisesteder, er der, på de små hyggelige gader, også super mange lækre specialbutikker med alverdens forskellige delikattesser.

Du pain et des idées

Vi fik selvfølgelig også spist croissanter i Paris. En morgen gik vi forbi bageren “Du pain et des idées” som siges at have Paris’ bedste croissanter. Det er et meget populært sted, så med mindre man kommer meget tidligt, skal man nok være forberedt på at stå lidt i kø. Udover croissanterne som var rigtig gode, var deres snegle med pistacie også super lækre.

En fin lille bager, som var rykket ud på gaden. Ud over klassiske croissanter, kan man oftes også få pain au chocolat og mandelcroissanter. Her fik vi en rigtig god mandelcroissant.

Manfred

Vi besøgte denne franske bistro ved navn Manfred hele to gange. Det er et rigtigt hyggeligt sted, i sær at sidde udenfor. De serverer mange af de klassiske franske retter, vi fik blandt andet en god rørt tatar og rigtig lækker croque madame.

Season

En rigtig hyggelig cafe, hvor vi fik en rgitig god morgenmad. Det er et nyere og mere moderne sted, som har et rigtigt fint og relativt stort udvalg på menukortet. Vi fik shakshuka, acaibowl, avokado toast og matcha pandekager, alt sammen rigtig lækkert.

Ober mama

En rigtig lækker italiensk restaurant, som er kendt for deres pizzaer og pastaretter, hvilket er helt forståeligt. Jeg fik en pizza med trøffel og en del andre ingredienser. Det var super lækker mad og nok én af de bedste pizzaer jeg har fået. Helt sikkert en restaurant der er besøget værd. På trods af det er en ret stor restaurant, er det altså nødvendigt at reservere bord.

Le Repaire de cartouche

Søndag til frokost prøvede vi en klassisk søndags frokost (ifølge nogle lokale), på denne restaurantDet var en rigtig lækker frokost, hvor det hele var meget høj kvalitet. Til forret var der en fin buffet med forskellige delikatesser. Til hovedret fik vi serveret kylling fra rottiserie, svampe i fløde og nogle utroligt gode pomfritter. Til dessert var der den lækreste buffet med delikate og hjemmelavede franske desserter og derudover også nogle gode oste.

Chez Nocis

De klassiske franske crepes behøves ikke kun at spises som dessert, hvilket de mange steder bliver solgt som. Her fik vi den salte udgave af pandekagerne, og endda med masser af lækkert fyld. Vi fik to forskellige crepes som begge var rigtig gode. Her kunne man få rigtig mange forskellige typer af fyld, både salte og søde.

Pain, vin, fromage

Oste fondue er også en ret sjov og anderledes ting at prøve i Frankrig. Her på restauranten fik vi en rigtig god ostefondue, ud over ostefondue har de også andre osteretter. Der er en hyggelig stemning på restauranter og man sidder nede i en relativ mørk kælder.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 18 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.