Klatkager er nok en af de bedste måder at få brugt en rest risengrød på. Denne udgave er sødet med en moden banan, og toppet med peanutbutter og frisk banan, men de kan jo toppes med lige det man vil. Udover den klassiske risengrød kan man også lave klatkagerne med risgrød eller havregrød.

Klatkager med banan

Opskrift til 2 portioner.

  • 1 moden banan
  • 2 dl risengrød
  • 2 æg
  • 1 dl mel (lyst eller groft mel, jeg brugte mel lavet af blendede havregryn)
  • 1/2 tsk bagepulver
  • Olie eller smør til stegning
  • Topping: Peatnutbutter, banan, honning og cashewnødder

Mos bananen fint med en gaffel, bland den med den kolde/afkølede grød og æggene. Tilsæt derefter mel og bagepulver, rør til der ikke er flere klumper. Steg klatkagerne på en mellemvarm pande i lidt fedtstof et par minutter på hver side.

Top banaklatkagerne med peanutbutter, hakkede nødder, honning og skiver af banan.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg