Rodfrugtsupper er en oplagt ret til de kolde måneder. Denne suppe er både med persillerødder og kartofler, men man kan jo bruge lige de rodfrugter man vil. Server suppen som den er eller top den med stegt fisk og hjemmelavede rodfrugtschips.

Persillerodssuppe 

Opskrift til 4 personer

  • 4 store persillerødder (eller tilsvarende små)
  • 4 mellemstore kartofler 
  • 4 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 1 spsk olivenolie 
  • 1 l grøntsagsbullion (eller vand)
  • 1 dl fløde 
  • Salt og hvid peber 

Skrald persillerødder og kartofler, skær alle grøntsagerne i mindre stykker. Steg løgene i en stor gryde i olien, i et par minutter, tilsæt derefter resten af grøntsagerne og bullion. Lad suppden simre under låg i i mindst 30 min. eller til at grøntsagerne er møre.

Når suppen er færdigkogt blendes den enten med en stavblender eller i en normal blender, tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Rodfrugtschips

  • Pastinak eller persillerod 
  • Neutral olie til fritering (3-4 dl mindst)

Skræld rodfrugterne og skær den i meget tynde skiver på et mandolinjern.

Varm olien i en gryde, den skal være så varm at det syder når man tilsætter en skive persilleroden. Når olien er varm kommes en god håndfuld af skiverne ned i, pas på med at komme for mange i, lad chipsene stege til de bliver gyldne eller brune, tag dem op med fx en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Servering

Steg torsken ud i passende stykker, steg dem i olien på en meget varm pande i 2-3 min på hver side. Anret suppen med fisk, chips og evt. hakket persille. Server suppen med brød.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg