
Opskrift til 4 personer
Sesam marineret kylling
- 3 spsk flydende honning
- 1 dl sesam
- 3 spsk soya
- 0,5-1 tsk chiliflager
- 1 spsk sesamolie
- 3 fed hvidløg
- 2 cm ingefær
- Saft fra 0,5 lime
- 4 hele lår
- 4 vinger
Riv hvidløg og ingefær fint, bland det med honning, soya, limesaft, sesamolie og chiliflager. Hæld sesam marinaden over kyllingen, i et fad eller i en pose, lad det trække på køl i mindst 30 min. gerne længere. Læg den marinerede kylling i et ovnfast fad med bagepapir drys og vend i sesamfrøene over kyllingen og bag dem i ovnen ved 190 gr i 40 min.
Asiatisk inspireret salat
- 2 spsk fiskesauce
- Saft fra 1 lime
- 1 spsk honning
- 0,5 spidskål
- 2 tomater
- 2 gulerødder
- 150 gr friske haricovertbønner
- evt. 1 -2 finthakket chili
Snit spidskål fint. Skær kernehuset fra tomaterne og skær den i små skiver. Skær gulerødderne i helt tynde strimler eller riv dem groft. Nip bønnerne og skær dem i mindre stykker. Rør limesaft, fiskesauce og honning sammen, rør og knug/masser dressingen godt sammen med grøntsagerne.
Servering
- Kogte ris
- Koriander
Server med kogte ris og top med koriander.
