Et frisk og festlig forret bestående af ovnbagt torsk med krydderurter, ærteis, syltede grønne jordbær, tyndt skåret fennikel, persillemayo og brøndkarse.

Opskrift til 12 personer

Ærteis

  • 2 bl husblas (kan udelades)
  • 3 æggeblommer
  • 1 tsk salt
  • 2 dl fløde
  • 1 dl mælk
  • 50 gr smør
  • 500 gr ærter
  • Frisk kværnet peber
  • 1 lille håndfuld persille
  • 3 spsk citronsaft

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm fløde, mælk og æggeblommer op til 85 grader under omrøring. Tilsæt smør, ærter, salt, citron, peber og persille, blend til en helt glat creme. Lad creme køle lidt af og kør den på en ismaskine i ca. 30-45 minutter.

Syltede grønne jordbær

  • 400 gr grønne jordbær
  • 2 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk peberkorn
  • 1 tsk salt

Varm eddike, sukker, peberkorn og salt op til sukkeret er opløst. Skyl jordbærene godt og hæld den varme syltelage over de grønne jordbær. Lad den sylte mindst et par dag, men gerne længere.

Persillemayo

  • 2 dl neutral olie
  • 1 bundt persille
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 lille tsk salt

Blend olie og persille til en grøn olie, det tager ca. 5 minutter ved høj hastighed. Sigt derefter olien. Blend eller pisk æggeblommer, salt og citronsaft godt sammen, tilsæt olien lidt af gangen mens der piskes eller blendes. smag den færdige mayo til med salt.

Torsk og anretning

  • 12 stykker torsk
  • 1 bundt kørvel
  • 1 citron
  • salt
  • 2 fennikel
  • isterninger
  • Ærteis
  • Persillemayo
  • Syltede grønne jordbær
  • Brøndkarse

Læg fisken ned i et ovnfast fad med bagepapir, krydder fisken med kørvel, salt og citronskiver. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 12-15 min.

Skær fenniklen helt fint på et mandolinjern og læg dem i isvand. Lad vandet dryppe af inden anretning

Skær de syltede grønne jordbær i små stykker.

Anret torsken, med fennikel, persillemayo, grønne jordbær og brøndkarse.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 18 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.