Foccacia brød kan toppes med alverdens forskellige ting, man kan gøre det helt simpelt med salt, olie og krydderurter, eller man kan toppe med forskellige former for grøntsager eller kød. Her har jeg lavet en udgave af foccacia, som er bagt med fuldkorn og toppet med tomat, rosmarin og hvidløg. Man kan for eksempel også lave en mellemøstlig inspireret udgave med za’atar pesto.

Opskriften passer til 1 stort brød

Foccacia med tomat og rosmarin

  • 6 dl vand
  • 6-7 gr gær
  • 3 spsk surdej (kan udelades)
  • 1,5 tsk salt
  • 200 gr fuldkornshvedemel
  • 450 gr hvedemel
  • 250 gr små tomater
  • 1 par kvist rosmarin
  • 3 fed hvidløg
  • 0,5 dl olivenlie
  • Lidt flagesalt

Opløs gær og surdej i vandet, tilsæt fuldkornshvedemel og salt. Tilsæt derefter s hvedemelet og ælt 10 minutter, i røremaskine ved høj hastighed. Lad dejen stå i skålen og lad den hæve koldt natten over.

Hæld dejen ud på et stykke bagepapir, evt. i en stor firkantet form. Hvis man bruger en form skal den smøres med olie. Spred dejen godt ud, så det har nogenlunde samme tykkelse over det hele. Skær tomaterne i halve, snit hvidløgsfeddene i tynde skiver og pluk rosmarinen.  Lad dejen hvile i 20 minutters tid. Fordel olien og fyldet ovenpå dejen, og prik forsigtig huller ned i dejen med fingrene. 

Bag brødet på en bagesten ved 260 gr. I 15 minutter

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 18 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.