Ægnudler er i princippet det samme som italiensk pasta. De er lavet på præcis samme måde, det er bare variationen i tykkelse og bredde på nudlerne/pastaen. Der er typisk lidt flere æggeblommer i ægnudler, hvilket også er grunden til at de ofte er lidt mere gule (hvis altså de blommer man bruger er meget gule).

Hjemmelavede ægnudler

Opskrift til nudler til 4 personer

  • 2-3 hele æg
  • 2-3 æggeblommer
  • 5 dl mel

Bland først ingredienserne, ælt dejen i 5 minutter. Pak dejen ind film eller en plastikpose og lad den hvile 20-30 minutter ved sturetemperatur. Skær dejen i mindre stykker og rul den ud til ønskede tykkelse på en pastamaskine og derefter enten til smalle nudler eller brede nudler, man kan enten “skære” dem på pastamaskinen, eller rulle/folde dem sammen skære dem ud i den bredde man ønsker.

Hvis nudlerne ikke skal bruges lige med det samme kan man drysse og vende dem med lidt mel, så de ikke klistrer sammen. Kog nudlerne i 1-2 minutter i saltet vand.

Hvis man vil lave fuldkornsnudler, kan man skifte halvdelen af melet ud med fuldkornsmel.

Ægnudler bruges til mange asiatiske retter, blandt andet den nord-thailanske Khao Soi Hvis man vil lave en mere japansk nudelsuppe kan man i stedet lave ramen nudler.

Share

One Reply to “Hjemmelavede ægnudler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 18 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.