Disse rispapirsruller en sød fortolkning af de klassiske vietnamesiske salte rispapirsruller. De indeholder kun frugt og bliver serveret med søde dips til, man kan derfor både servere det som er let sommerligt måltid, en sød snack eller et anderledes indslag til den klassiske brunch.

Rispapirsruller med frugt

  • Rispapir 

En masse forskelligt frisk frugt, her er hvad jeg brugte:

  • 2 æbler
  • 2 nektariner 
  • 2 ferskner
  • 1 mango 
  • 2 kiwier
  • 300 gr jordbær
  • 100 gr blåbær
  • 1 banan 
  • Frisk mynte
  • Frisk basilikum 

Skær æbler, nektariner, mango og ferskner i aflange tynde stykker. Skrald kiwierne og skær kiwierne, banan og jordbær i skiver. 

Dyp eller skyld et stykke rispapir ad gangen i koldt vand, læg det på et rent bord eller skærebræt, pladser lidt frisk frugt på rispapiret, rul rispapirs rullen halvejs, og pladser de frugter som man kan se gennem rispapiret. Fold siderne ind over frugten og rul det sidste stykke, vær opmærksom på at rulle rispapirs rullerne stramt så den er nemmere at spise. 

Mangodip 

  • 150 gr mango 
  • 100 gr kokosmælk
  • 2 tsk sukker

Kom alle ingredienserne i en blender/minihakker og blend til en pure. 

Peanutdip

  • 3 spsk peanutbutter
  • 100 gr kokosmælk
  • 2 spsk kokossukker
  • 1 knsp salt
  • Evt. 0,5 dl vand (hvis dressingen skal stå på køl inden servering)

Blend alle ingredienserne sammen i en blender eller minihakker. 

Crunch  

  • Cashewnødder 
  • Kokoschips 

Rist cashewnødderne i ovnen ved 180 grader i 5-7 minutter, hold øje med dem så de ikke bliver for mørke. Rist også kokoschipsene i 2-3 minutter. Når den er kølet af kan den serveret sammen med dippene, og drysses ovenpå rispapirsrullen når den er blevet dyppet i dippen, for at give lidt Crunch og forkskellig tekstur.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg