Jeg elsker det meste mad fra det vietnamesiske køkken, især en frisk nudelsalat som denne. Jeg kan også godt lide at prøve og eksperimentere med at lave mad og retter vi fik i Vietnam.

Syltede gulerødder og kinaradise

  • 1 stor gulerod
  • 1/4 kinaradise
  • 1 dl sukker
  • 1,5 dl eddike (gerne riseddike)
  • 1 tsk salt
  • 1 dl vand

Skær grøntsagerne i stave eller julienne. Giv sukker, salt, eddike og vand et opkog og hæld det over de snittede grøntsager.

Vietnamesisk dressing

  • Saft fra 1 lime
  • 2 spsk fiskesauce
  • 2 spsk lys soya
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 bird eye chili (finthakket)
  • 2 tsk palmesukker (finthakket)

Bland alle ingredienserne.

Vietnamesiske forårsruller med svine- og krabbekød

Opskrift til ca. 16 forårsruller

  • 400 gr hakket svinekød
  • 50 gr glasnudler
  • 130 gr krabbekød (en dåse)
  • 2 asiatiske skalotteløg
  • 2 spsk soya
  • 1 tsk salt
  • 1 dl fintsnittet kål
  • 1 æg
  • Rispapir
  • Olie til stegning

Udblød nudlerne i lunkent vand i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra og klip nudlerne i mindre stykker. Bland alle ingredienser til farsen godt sammen. Kom en smule vand på rispapiret, et stykke af gangen, kom fyld på og rul forårsrullerne. Friter forårruller til at de bliver gyldne.

Samlet nudelsalat

  • Vietnamesiske forårsruller med svin og krabbe
  • Tynde risnudler
  • Urter (fx koriander, thai basilikum og mynte)
  • Bønnespirer
  • Salat (fx romaine eller hjertesalat)
  • Sylted gulerod og kinaradise
  • Vietnamesisk dressing

Kog nudlerne og køl dem af i koldt vand. Læg nudlerne i bunden af skålen. Top med de andre ingredienser og hæld dressingen over salaten, top evt. med lidt ekstra chili.

 

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Hejsa. Mit navn er Mia, jeg er en madglad pige på 19 år. Ja, jeg kan godt lide at bage, men jeg er mindst ligeså vild med at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere dig med mine opskrifter og rejseguides.