Mayonnaise er super nemt at lave selv og kan laves på med mange forskellige smage. Her er 3 udgaver, den klassiske uden tilsat smag, chilimayo og krydderurtemayo med hvidløg. Der er 2 forskellige måder man kan give mayoen smag, enten ved at give olien smag før mayoen lavet eller noget som tilføjes i den færdige mayo.

Man kan justere tykkelsen på sin hjemmelavede mayonnaise, jeg har her brugt 3 dl olie til en portion men hvis man vil have en lidt tykkere mayo kan man bare bruge 4 dl. Derfor står der i opskriften 3-4 dl olie. Husk og mayonnaisen også sætter sig lidt når den har stået på køl i nogle timer.

Jeg bruger en stavblender, men man kan også bruge et piskeris eller en normal blender.

Klassisk Mayonnaise

  • 2 hele æg 
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk eddike
  • 1 tsk sennep
  • 3-4 dl olie

Pisk/blend æg, salt, sennep og eddike til det bliver lyst og luftig, tilsæt derefter olien, start med lidt og tilsæt derefter resten over et par gange mens der piskes/blendes.

Dild mayonnaise

  • 3-4 dl. Olie 
  • 60 gr dild
  • 1 fed hvidløg
  • 2 hele æg 
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk eddike
  • 1 tsk sennep

Blend først olie, dild og hvidløg sammen i 1-2 minutter ved høj hastighed, til olien bliver helt grøn og der ikke er store stykker dild. Hvis olien bliver opvarmet mens den bliver blendet, så lad den køle lidt af inden den bruges til mayoen. Der er større risiko for at den skiller hvis ingredienserne ikke har samme temperatur.

Pisk/blend æg, salt, sennep og eddike til det bliver lyst og luftig, tilsæt derefter olien, start med lidt og tilsæt derefter resten over et par gange mens der piskes/blendes.

Chilimayo

  • En portion klassisk mayo
  • ca. 2 spsk chilisauce

Bland mayoen med chilisauce, smag til så den bliver så stærk som man kan lide den.

Den klassiske mayo kan også blendes med andre ting som rød karry eller til en cæsardressing.

Hvis den skiller?

Hvis din mayo skiller, kan man bruge den skilte mayo som olien til en ny portion mayonnaise. Man pisker altså igen et æg og lidt eddike luftigt og tilsætter den skilte mayo lidt ad gangen som var det olien, til at man har en ny portion ikke skilt mayonnaise.

Share

One Reply to “Hjemmelavet mayonnaise x 3”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg