
Kanel- eller kardemommesnurre er et klassisk lækkert gærdejsbagværk, men hvis man lige vil pifte den op i en lidt mere krydret og julet udgave, så er de endnu mere perfekte til at blive serveret som en af decembers mange kager.
Hvis man gerne vil servere dem friskbagte om morgenen, kan man med fordel lade dem langtidshæve på køl natten over i stedet for den 1 time ved stuetemperatur.
Julesnurrer
Opskrift til 18 stk.
Gærdej
- 5 dl. mælk
- 125 gr smeltet smør
- 50 gr gær
- 1 tsk salt
- 3 spsk sukker
- 2 tsk stødt kardemomme
- 1 kg mel
Fyld med marcipan og krydderier
- 200 gr smør
- 150 gr brun farin
- 250 gr marcipan
- 2 tsk stødt kanel
- 2 tsk stødt kardemomme
- 0,5 tsk stødt nellike
- 0,5 tsk stødt allehånde
- 0,5 tsk vaniljepulver (eller 2 tsk vaniljesukker)
- Fint revet skal fra en appelsin
Topping
- Sammenpisket æg
- Mandelflager
- Perlesukker
Opløs gæren i mælken sammen med den smeltede smør, tilsætte sukker, kardemomme og salt. Mel tilsættes og dejen røres på en røremaskine i 5-7 min. Lad dejen hæve i ca. 45 min. (eller natten over i køleskab).
Riv marcipanen groft, smelt smøren og rør alle ingredienserne sammen, lad dem stå ved stuetemperatur indtil det skal bruges.
Når dejen har hævet første gang, rulles den ud på bordet i en lille smule mel, brug endelig ikke for meget. Dejen rulles ud i en firkant, fordel nu fyldet på 2/3 af dejen, fold delen uden fyld ind over midten af dejen med fyld, og fold til sidste den anden halvdel med fyld ind over, så man har 3 lag dej med 2 lag fyld mellem. Rul evt. dejen lidt mere ud, skær dejen ud på langs i ca. 18 strimler. Tvist dejen og snur den til en passende form, husk at folde enden ind under snurren så den ikke folder sig selv ud under bagningen.
Lad snurrene efterhæve i 1-1,5 time ved sturetemperatur. Pensel med sammenpisket æg, pynt med mandelflager og perlesukker.
Bag snurrene i en 215 grader varm ovn i 12-15 min.

2 Replies to “Julesnurrer med marcipan og krydderier”